Archive for maj, 2009

Drabet er en dansk film fra 2005

Drabet er en dansk film fra 2005. Filmen er instrueret af Per fly, som også har skrevet manuskriptet til filmen i samarbejde med Dorte Høeg, Kim Leona og Mogens Ruskov. Filmen handler om gymnasielæreren Carsten, spillet af Jesper Christensen, som er lykkeligt gift med Nina, spillet af Pernilla August. Ved siden af har han et forhold til sin tidligere elev Pil (Beate Bille). En dag ender hun bag tremmer på grund af at hun sammen med to andre har deltaget i en politisk aktion, som ender med drabet på en politimand. Carsten tager afsked med sit gamle liv for i stedet at hjælpe Pil.

Kommentarer

Per Fly

Per Fly er en af Danmarks bedste og mest kendte instruktører indenfor filmbranchen. Han er født den 14. januar 1960. I 1993 blev Per Fly uddannet fra Filmskolen. Han debuterede som filminstruktør i år 2000 med filmen Bænken. Filmen er første del af en trilogi om forskellige samfundslag i Danmark. Filmen blev en kæmpe succes og han modtog en Robert og en Bodil for bedste film samt en Robert for bedste instruktør. Arven, anden del af trilogien, fik seks Roberstatuetter. I både Bænken og Drabet, tredje del, spiller Jesper Christensen hovedrollen. I Arven har han en birolle. Privat er Per Fly gift med skuespilleren Charlotte Fich, som har en af rollerne i Drabet.

Kommentarer